Jyllinge side 2

Den første vinter 1960 efter købet af Fasanvænget 1, her ser man tydeligt at små huse er der kommet langt flere af jo tættere man kommer på fjorden. Endnu mangler der huse omkring mine forældres.

Den bygning som ses overfor mine forældres grund, er den gård som solgte mine forældre grunden. Det var som sagt en gård med køer og grise som solgte fra.

Læg mærke til der endnu ikke var et vejskilt for Fasanvænget. Det kom først senere, hvor jeg kan huske at der blev lavet en slags afstemning om hvad vejen skulle hedde. Valget blev Fasanvænget fordi der ved køb af grunden var mange fritgående fasaner.

Vinteren gjorde jo sådan at det med at bygge og især få fjernet sten fra jorden ikke kunne udføres, så jeg nød gåturene med mine forældre. Som regel gik turene ned til fjorden og her kunne man gå på stenene som lå i kanten. Indimellem var det glatte og man faldt i vandet og måtte tilbage for at sidde med tæppe og få tørret strømperne. Det var jo vigtigt at få varmet fødderne, smiler.

Ved fjorden var der et stengærde som vandet indimellem stod helt op til. Gærdet beskyttede ikke kun mod vand men også mod brand, men det er en anden historie.

Gåturene gik også ned til åen, som ligger forenden af Fasanvænget som jo kun var en grusvej det første stykke og langsomt kom næsten ned til åen. For enden af grusvejen var der vild beplantning som man skulle igennem for at komme helt ned til åen. Det var ind imellem svært at se hvor kanten var, så man skulle passe på ikke at falde i åen.

Når der var sne, så var tiden inde til en sneboldkamp med mine forældre som aldrig var blege for at starte en sådan kamp, smiler. Prisen var bare at vi frys sådan bagefter og måtte sidde til tørre og varme. Det var en skøn tid trods alt og med rigtig mange gode minder. Der var altid smørrebrød med hjemmefra i en kasse. Den gang fik vi ikke sådan sodavand til daglig, så det var vand fra vandhanen eller

Når vi gik de ture, føltes det langt væk fra København og helt ude på landet, men disse skønne omgivelser skulle vise sig hurtigt at blive til små sommerhuse.

Der kommer nok lidt mere til denne historie senere

SIDE 1 SIDE 3 SIDE 4

SELVBIOGRAFI HOVED MENU