Jyllinge

Min tid i Jyllinge som barn og under min opvækst vil jeg her prøve at fortælle om

Mine forældre købte i 1959 efter sigende et stykke jord af en landmand som boede på Osvej lige over for den grund mine forældre købte. Der var ingen asfalterede veje, men nogle få grusveje selv Osvej var en grusvej. Vi fik at vide at det var Gårdmand Johannes Sørensen på Birkegården (Osvej nr. 83) som solgte sin jord fra. Jorden blev delt op i grunde som folk så kunne bruge som sommerhus grunde. Gårdmanden som var en gammel hyggelig mand i mine øjne som 6-årig besøgte jeg nogle gange og fik lov til at gå i kostalden med ham.

I starten kunne det at komme til grunden være besværligt især om vinteren når det var glat eller havde sneet. Når det begyndte at sne blev alt pakket ned og vi kørte hurtigt derfra og hjem til København. Når der kom sne, vidste man aldrig om det gik hurtigt og der ville falde meget eller det bare var et par snefnug. For at være sikker på at kunne komme hjem til København, så valgte mine forældre at køre med det samme, når det begyndte at sne. En tur i bil tog som regel knap en time fra Jyllinge til København, men i snevejr kunne det tage op til flere timer. Nogle veje sneede til, de blev lukket af sne og dermed blev det for farligt at køre. Dengang havde man jo ikke dæk på bilerne som i dag, så man skred nemt ud, hvis man ikke passede på. Vejene ude omkring blev jo heller ikke ryddet som i dag for sne.

Da mine forældre havde egen butik i København, så blev det kun hver søndag at turen gik til Jyllinge Nordmark. Min mor pakkede hver uge i mange år mad, tallerkener, tøj og ja alt hvad der skulle bruges. Bilen blev pakket og så gik turen til Nordmarken.

Grunden var umiddelbart billig nemlig ca. 2500 kr. for de lidt over 800 m2. Min far kunne ikke vente med at få et hus på grunden, så vi kunne gå indenfor for at spise og få varmen. Derfor købte mine forældre en gammel togvogn som I kan se på billedet. Jeg husker at min far sagde at transporten af togvognen var dyre end grunden. Togvognen var så til gengæld billig, men kan desværre ikke huske hvor billig.

Som du kan se, er det Osvej der er foran togvognen og sidevejen Fasanvænget var endnu ikke ført helt ned til åen, men bare var gjort klar til vi kunne køre til grunden og parkerer på grunden. Dog blev vejen hurtigt derefter færdig og ført helt ned til åen som grusvej lige som Osvej var en grusvej.

Togvognen var den eneste på det tidspunkt og der var originale træsæder, træ skiller rum, døre og vinduer i fra dengang togvognen var i brug. Jeg kan godt være ked af i dag at der ikke blev gemt et enkelt sæde og vindue. Især billeder mangler jeg fra dengang, men de er desværre gået tabt igennem årene fordi filmene gik til. Fasanvænget var endnu ikke navngivet på dette tidspunkt.

I højre ende der hvor bilen står blev der lavet en indgang med trapper og i modsatte ende blev der lavet et lille rum som fungerede som toilet med tønde og bræt som skulle tømmes og graves ned hver weekend, smiler

Togvognen var absolut ikke varm, men bevægelse og en lille petroleumsovn gjorde meget. For at lave mad så var der en flaskegas og et gasapparat. Vand blev hentet fra en vandhane uden for. Alt meget primitivt, men hyggeligt. Den eneste som ikke var særlig glad for det var min mor fordi det gav hende ekstra arbejde i form af hun nu havde 2 hjem som skulle passes og hun havde jo nok i butikken, 1 fuldtidsjob og så familien.

Herefter fulgte der et par år, hvor det hed arbejde med at få sten lagt op til togvognen og ikke mindst få fjernet alle de små og store sten som var i jorden for at kunne så græs og andet. Det var jo en jord som havde været brugt til landbrug.

SIDE 2 SIDE 3 SIDE 4

SELVBIOGRAFI HOVED MENU