Mine bedsteforældre

Fortælling om mine bedsteforældre og deres forældre er sparsommelige, da jeg ikke ved ret meget om dem. Her er dog det som jeg har fået fortalt af mine forældre.

Mine oldeforældre og bedsteforældre på min fars side kan jeg ikke mindes min farfar, da jeg mener han døde før jeg blev født, men jeg har meget få oplevelser med min farmor.

Oldefar

Tilbage i tiden da min farmor var en ung pige som må være i starten af år 1900, der mødte hun en mand i København. Mine oldefar var en velstående herregårdsmand i Jylland og derfor aldrig ville have givet sit samtykke til et ægteskab mellem dem pga. min farmor var født og boede i Saxogade.  Farmor blev født i 1879 og døde 10-06-1966, da jeg var 12 år. Farfar skulle have været maskinmester Fredrik Anton Andersen født 02-10-1876 og døde den 11-01-1951. Farfar skulle være født i Hedensted Sogn, Hatting Herred, Vejle amt. Som et forsøg på at blive gift med den hun holdt af, så smed min farmor dåbspapirer og alle andre papirer ud som kunne fortælle noget om hvor hun boede eller kom fra. Det er også derfor jeg i dag ikke ved noget om hendes fortid. Den del tog hun med sig i graven, da hun døde.

Gift blev min farfar og farmor. De bosatte sig i et lille hus i Sengeløse og her fik de 4 drenge. Min far var den yngste i flokken af de 4 drenge. Min far blev forkælet fordi han var lille og spinkel og meget hvid i huden. Det gjorde at der blev taget meget hensyn til at han fik ekstra mad, kager og alt det usunde fordi de mente han pga. sin vægt og den lyse hud måtte fejle noget. Farmor elskede en god cigar, men dette var åbenbart ikke velset dengang for hun gemte dem og søg i smug indtil min mor sagde at hun skulle ryge fordi hun havde lyst og ikke tage hensyn til hvad andre sagde.

Jeg mindes aldrig at min farmor har talt til eller med mig, men udelukkende snakket med min mor. Jeg tror i dag at min mor var den som hun stolede på og lænede sig op ad i flere år. Som lille så jeg et par gange min fars brødre, men det var kun når de selv havde noget de ville opnå. Mine fars brødre besøgte kun farmor når de havde fødselsdag og så op til jul fordi der vidste de at de kunne gå derfra med penge i lommen ellers kom de aldrig og besøgte deres mor. I deres ægteskaber var det deres koner som bestemte, så de gjorde som der blev sagt uanset hvad.

Farfar, farmor, mor og far før de blev gift   
Farmor

Farmor kom i ældre bolig som dengang blev kaldt for alders rentebolig. Det var lejligheder til ældre folkepensionister som kunne klare dem selv. Her kom hun til at lære en ældre mand at kende som hjalp farmor med at handle ind og andet. Det var min fars brødre dybt forarget over og mente han brugte farmors penge. Min forældre bad dem passe sig selv og mine forældre hjalp dem så godt de kunne for de havde det godt i hinandens selskab og nød at være sammen.

Desværre gik farmor hen og faldt flere gange som gjorde at hun kom på alderdomshjem (plejecenter). Her tog så mine forældre over med at hæve penge og købe ind fx. farmors cigarer, blade og andet. Det skabte så en uoprettelig splid mellem min far og hans brødre som du kan læse mere om et sted som indgår i min egen barndoms fortælling.

Min oldeforældre på min mors side kan jeg fortælle at det i flere generationer har været kvinderne som har haft bukserne på selv om det var mændene udadtil som bestemte.

Oldeforældre på min mors side

Mine oldeforældre på min mors side var hårdtarbejdende som mange andre på deres tid. Min oldefar var landmand og havde en temmelig stor gård på Falster og her hjalp min oldemor til i marken. Det vil sige at arbejdsfordelingen var sådan at min oldefar tog sig af arbejdet i marken og hvad der hørte til det at være landmand med griseopdræt. Han deltog ikke i det huslige arbejde, så det vil sige at min oldemor gjorde alt det huslige arbejde selv og satte en dyd i at alle børn havde nypudsede træsko og nystrøget forklæder når de skulle i skole hver morgen. Oldemor gik også meget op i at de gik i skole som meget som muligt i stedet for at være med i markarbejdet eller det huslige arbejde. Hun så gerne alle børnene fik en uddannelse, men det gjorde de desværre ikke.

Min oldefar var venstre mand politisk som alle andre landmænd stort set var det, men der havde min oldemor et helt andet syn på den sag. Det gav sig tydeligt til udtryk, når oldefar fik besøg af den lokale præst eller skolelærer/inspektør. I min oldefars forstand var det lærde folk som man skulle se op til at respekterer som folk der var mere værd end en selv. Der stod min oldemor tydeligt af og sagde at de ikke var mere værd og var lige så dødelige som alle andre. Ligeledes sagde hun også til oldefar at det ikke hjælper noget at en lærer kan læse og skrive når han ikke kan slå et søm i en lort uden at ødelægge begge dele.

Oldemors arbejde var langt fra som vi dag siger husligt arbejde og derfor vil jeg prøve at beskrive hvordan en hverdag for hende kunne se ud. Oldemor stod op med hønsene og det vil sige mellem kl. 4 og 5 om morgenen. Jeg vil tro den var tættere på 4 om morgenen. Det første hun gik i gang med var morgenmad til maden og børn som skulle være klar til kl. 6, hvorefter hun gik i gang med at stryge og pudse træsko og lave madpakker til alle børnene. Havde hun 2 min. ind imellem, så fik strikketøjet en omgang. Strikketøjet lå altid i hendes forklædes lomme klar til brug. Herefter gik hun i gang med opvasken og vasketøjet for så at gøre frokosten klar til kl. 12. Oldefar kom ind kl. 12 for at spise sin frokost og sove til middag, men min oldemor vaskede op og gjorde kaffen og brød klar til eftermiddagskaffen. Hvis der var tid, så kom strikketøjet i gang og nogle gange skete det at hendes hovedet faldt ned og hun faldt i søvn. Når oldefar vågnede eller blev vækket, så gik han ud i marken eller til grisene. Hvis det var tiden hvor der var markarbejde, så skulle oldemor med ud og hjælpe til og mens hun gik fra hus til mark, så gik strikketøjet i gang. Når hun kom fra marken, så skulle der laves aftensmad, men på den tid var det som regel kold mad til aften. I løbet af dagen fik hun tid til at skuer gulve og gøre rent i huset og ordne tøjet.

I løbet af året blev der slagtet gris, så den skulle tilberedes, så den kunne holde sig i længere tid. Det var som regel op til jul, at der blev slagtet gris for at få blodpølse og mad til julen. Resten af året blev der slagtet kyllinger og kaniner når den skulle stå på kød. Det var ikke hver dag man fik kød. Grønsagssuppe og grød var meget brugt den gang. Der blev også syltet både agurker og rødbeder mm. så man havde til mange måneder.

Mine oldeforældres bryllupsdag på min mors side

De fik vist 10 børn, hvoraf der efter sigende kun var 7 af dem som overlevede. Jeg mener det var 2 drenge og 5 piger som overlevede. Det var jo normalt den gang at flere børn døde en tidlig død eller kort efter fødslen. Jeg har ikke rigtig haft kontakt til de 7 børn ud over den ene som var min mormor. De 2 drenge kan jeg kun huske at der pludseligt blev sagt til mine forældre at den ene fik tarmslyngel og efter noget tid døde. Af pigerne kan jeg huske 3 af dem. Den ene besøgte mine forældre i hendes hjem som var et lille men meget pænt hjem. De havde ikke selv kunne få nogle børn og derfor adopterer de en pige i håb om at denne pige kunne rede deres ægteskab, men desværre levede de ikke lykkeligt i mange år og pigen led også under dette. 2 af pigerne levede et godt liv med mand og børn, men den 3. som jeg kendte bedst var efter sigende også lykkelig, men desværre tævede manden hende af og til. Hun blev i ægteskabet indtil manden døde i en høj alder og hun døde flere år efter. De efterlod som 3 sønner og en datter.

Jeg har mange gange tænkt over hvordan det kan være at min oldemor ikke fik stress eller blev syg for, det er jo utroligt alt det hun kunne overkomme, når jeg tænker på alt det som hun lavede og alligevel havde tid til at have besøg og snakke med folk.

 

Det sidste billede jeg har af min oldemor er det her billede som blev taget da min bror holdt konfirmation, hvor hun var tæt på de 100 år.

Hun døde som 100-årig.

På billedet er min farmor til venstre, min mormor i midten, min farmor til højre og min bror bagerst.

Historien om min mormor er lidt speciel for du skal tænke på bogen/filmen Ditte menneskebarn, når du læser det som jeg skriver her.

Min mormor voksede op på landet blandt mange søskende og med det hierarki som på den tid fandtes. Mormor blev født Birgitte Hansigne Nielsen født Jensen voksede op i en stor børneflok, hvor børnene efter alder deltog i hinandens opdragelse og alt andet. Mormor blev født den 10-01-1895 i Skovly, Nykøbing amt, Nykøbing Falster og døde den 27-09-1993 som 98-årige i Søborg.

Det vil også sige at min mormor kom ud og tjene da hun nåede konfirmationsalderen for at lære at klare hus og hjem. Det kan lyde underligt i dag for det var jo netop det hun jo gjorde hjemme, men ved at tage plads, så fik hun også løn for arbejdet. Alt i alt var der så en mund mindre at mætte. Hun havde selv om der var arbejde en god opvækst og med gode forældre. Oldemor var dog den som var mest moderne tankegang og menneskelige forståelse selv om hun kunne være hård mente min mormor.

Da min mormor kom ud på en gård at tjene forelskede hun sig i en gårdmandssøn og som endte galt for hun blev gravid og gårdmandssønnen ville ikke gifte sig med mormor. Der stod hun som gravid og ugift, men hvilket årstal er uvis, men jeg vil regne med at hun kom ud at tjene i slutningen eller lige efter 1. verdenskrig og derfor må hun være blevet gravid i 1917 eller 1918.

Hendes forældre smed hende ikke ud, men hun var stemplet og her kunne hendes mor intet gøre. Hun fik en meget lille gård som hun klarede helt alene og tog så arbejde med at rengøre skoleinspektøren privatbolig og vaskede for folk. Det gjorde så at hun havde hvad hun skulle bruge, men måtte slide for det. Det var ikke lige det liv hun havde tænkt sig, men hun var stolt over at hun klarede sig.

Min mormor

Min mormor forelskede sig i en mand og blev gift. Skæbnen var imod min mormor for ca. 14 dage før min mor blev født døde manden, men hun blev jo gift og dermed havde min mor reelt en far og blev ikke født som uægte. Manden som skulle være min morfar, var gårdejer Rasmus Oluf Nielsen som døde den 24-05-1921. Desværre nåede han ikke at adoptere morbror og han har derfor hele livet stået som uægte barn. Ingen manden døde afgav min mormor et løfte til manden om aldrig at gifte sig igen og det løfte holdt hun hele livet.
Det værste var at der blev forskelsbehandlet overfor de 2 søskende min mor og hendes bror pga. tidens stempling om man fik børn i ægteskab eller uden for ægteskab. Min morbror måtte høre for det i skolen og mærke det hos familien, da han ikke blev regnet for så meget som min mor.

Min mormor gjorde sit bedste for ikke at gøre forskel på dem, men som jeg kunne forstå sad der dybe spor i børnene alligevel. Det var jo normalt at drenge fødtes til at skulle sørge for sin forældre når de blev gamle. Desværre havde min mormor ondt af hendes søn, så det gik ubevidst mere ud over min mor end hendes bror. Jeg kan forestille mig at det måtte være en utrolig svær opvækst han har haft med på den ene side at skulle leve op til noget og på den anden side kæmpe imod det at være stemplet som uægte i skolen og ikke mindst af familien og dermed ikke accepteret på samme måde som min mor blev det.

Min mormor har 2 gange kunne dø, men hvornår ved jeg ikke. Efter sigende mens min mor og hendes bror var små. I det ene tilfælde fik hun en gang lungebetændelse og røg på sygehus og som patient på et sygehus den gang, så skul hun i badekar først. Det resulterede i at feberen steg og hende lungebetændelse blev forværret. Heldigvis klare hun den og da hun kom, sagde hun dette ”hvis man ikke er død inden man kommer på sygehus, er man det når man er kommet på sygehus”. Den oplevelse gjorde at hun ikke havde meget til overs for sygehuse.

Den anden oplevelse min mormor havde var at hun fik solstik og dermed fik feber og talte i vildelse, men heldigvis kom hun sig også over denne, selv om flere i familien var begyndt at miste troende hun ville komme sig.

Efter begge min mormors børn var flyttet hjemmefra havde hun ingen til at hjælpe sig og hun overgav gården til nogle i familien.

Sjovt nok efter min mormor flyttede livede hun op. Hun kom væk fra livet på landet og den by sladder som der var og det passede hende fint. Man skulle aldrig have troet at en som var født og opvokset på landet med familien tæt på, vendte 180 grader så hurtigt både med at tilegne sig livet i byen men også dialekt forsvandt meget hurtigt.

Min mormors historie vil indgå videre i historien om mine forældre og ikke mindst i min fortælling om min egen barndom, så vil du videre mere, så følg med i min fortælling om Mine forældre og Min barndom når jeg får skrevet den.

HOME SELVBIOGRAFI HOVED MENU 

Opdateret den 22-08-2020